Jeg forstår mig simpelthen ikke på mennesker. Jeg synes de har alt, og mere til, men alligevel bruger de det meste af deres tid på at spekulerer og brokke sig over alt det de ikke har eller som ikke er godt nok.
En puddel jeg kender har det lidt på samme måde. I fjord gik hun konstant og brokkede sig over at hendes halsbånd ikke var stilfuldt nok, og da hendes ejer så en dag fik købt det helt perfekte halsbånd, var hendes snor pludselig ikke fin nok, og så begyndte hun at brokke sig over at de ikke matchede!
Kvinden i huset har netop købt noget Medusa julepynt som hun fik på tilbud ved elektrikeren. Det første hun gjorde da hun kom hjem fra sin lille indkøbstur, var at brokke sig over hvor lang tid der nu var til jul.
Manden i huset er ikke anderledes. Han har netop købt en brugt farveprinter, som han ellers i starten syntes at være mægtig glad for. Men da han et par dage efter sit indkøb åbnede tilbudsavisen fra elgiganten skal jeg da ellers lige love for at tonen fik en anden lyd. Han bandede og svovlede om hvordan han var blevet snydt, da man nu kunne erhverve sig en helt ny, mere moderne og effektiv farveprinter til blot 200 kroner mere end hvad han havde spenderet på den brugte, og det var endda samme mærke, som han højlydt fik proklameret ud i det tomme rum.
Ingen skam i livet har de, disse mennesker, at de ikke i stedet nyder hvad livet har givet dem af materielle goder, i stedet for evig og altid at stresse rundt og blive vred eller deprimeret over de mindste småting. De kunne lære lidt af hunden. Her render jeg rundt, uden tøj eller smykker, uden indflydelse på hvornår jeg vil have mad eller gå tur, og jeg brokker mig da ikke. Jeg synes oven i købet jeg har det ret så godt.
Nu er jeg også ved at have ondt i poterne af alt dette skriveri.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar