Brok, brok og atter brok - livet er nemmere som hund

Jeg forstår mig simpelthen ikke på mennesker. Jeg synes de har alt, og mere til, men alligevel bruger de det meste af deres tid på at spekulerer og brokke sig over alt det de ikke har eller som ikke er godt nok.

En puddel jeg kender har det lidt på samme måde. I fjord gik hun konstant og brokkede sig over at hendes halsbånd ikke var stilfuldt nok, og da hendes ejer så en dag fik købt det helt perfekte halsbånd, var hendes snor pludselig ikke fin nok, og så begyndte hun at brokke sig over at de ikke matchede!

Kvinden i huset har netop købt noget Medusa julepynt som hun fik på tilbud ved elektrikeren. Det første hun gjorde da hun kom hjem fra sin lille indkøbstur, var at brokke sig over hvor lang tid der nu var til jul.

Manden i huset er ikke anderledes. Han har netop købt en brugt farveprinter, som han ellers i starten syntes at være mægtig glad for. Men da han et par dage efter sit indkøb åbnede tilbudsavisen fra elgiganten skal jeg da ellers lige love for at tonen fik en anden lyd. Han bandede og svovlede om hvordan han var blevet snydt, da man nu kunne erhverve sig en helt ny, mere moderne og effektiv farveprinter til blot 200 kroner mere end hvad han havde spenderet på den brugte, og det var endda samme mærke, som han højlydt fik proklameret ud i det tomme rum.

Ingen skam i livet har de, disse mennesker, at de ikke i stedet nyder hvad livet har givet dem af materielle goder, i stedet for evig og altid at stresse rundt og blive vred eller deprimeret over de mindste småting. De kunne lære lidt af hunden. Her render jeg rundt, uden tøj eller smykker, uden indflydelse på hvornår jeg vil have mad eller gå tur, og jeg brokker mig da ikke. Jeg synes oven i købet jeg har det ret så godt.

Nu er jeg også ved at have ondt i poterne af alt dette skriveri.

Det skal nok gå alligevel

I dag fik vi besøg af noget familie. Min fars forældre kom forbi for at snakke med mine forældre. De snakkede i rigtig lang tid om en masse forskellige ting, jeg ikke interesserede mig for. Men heldigvis sad vi alle ude på terrassen i det gode vejr, så jeg kunne løbe lidt rundt på græsplænen når jeg ville.

Min far prøvede at forklare hans far noget om infoskærme. Noget om hvordan de virker, hvad de kan bruges til, osv. Det tog laaang tid, og var suuuper kedeligt. De havde ikke engang tid til at lege med mig. Men jeg var jo som altid glad alligevel.

Lige pludselig drejede samtalen over i en eller anden fest, som de skal holde her i sommer. Det er åbenbart lidt stort og omfattende, så mange forskellige emner bliver diskuteret. Blandt andet telt og mad, hvordan det nu skal gå op. Og hvem der skal hjælpe bliver også diskuteret.

Også emnet køletrailer blev taget op, for de er jo vigtigt at få holdt drikkevarerne kolde i det varme danske sommervejr. Og snakken fortsatte i timevis … eller det føltes i hvert fald sådan.

Så efter at der var blevet spist aftensmad tog vores gæster hjem og resten af aftenen nød jeg i stuen sammen med min familie, der skulle se fjernsyn.

Højdepunktet på min dag

Jeg går med hunden! Det er højdepunktet på min dag når jeg hører den sætning. Efter en dags afslapning i hjemmet er det dejligt at komme ud og få strækket benene. Nogle gange er det godt nok begrænset hvor langt der bliver gået. Når min ejer har travlt synes det ofte at blive en noget kortere fornøjelse.

Jeg burde indføre en form for tidsregistrering så de ikke kunne slippe af sted med at skulke fra deres pligter, uden at det havde seriøse konsekvenser. Det er vel kun rimeligt at en hund skal have sin daglige gåtur. Uden motion dur det jo ikke? Man bliver jo nød til at holde på formerne. Og vi ved jo alle at det ikke kommer af sig selv. Især ikke når man er hund, og dermed ikke kan styrer hvor meget man spiser. Jeg har slet ikke den slags selvkontrol. Jeg spiser blot hvad der bliver serveret. Om så det er mad ud af huset Viborg eller foie gras.

Hvorom alting er, så er det i hvert tilfælde fuldstændig essentielt for mig, at jeg for min daglige motion. Desuden er det jo også vigtig at jeg får noget frisk luft, og dagligt bliver forenet med naturen. Ligesom man høre det i kritikken af hvordan landmænd holder deres dyr unaturligt meget indendørs, kan et kæledyr såsom en hund jo også være indespærret i hjemmet, alt for længe af gangen. Jeg har heldigvis aldrig været ude for noget lignende selv, men en af nabohundene har da fortalt mig om hvordan en af hendes venner måtte tilbringe næsten en uge alene i et indelukke, fordi hendes ejere var på ferie. Bare tanken om på den måde at blive afskåret fra mine ejere og naturen giver mig myrekryb!