onsdag den 13. juni 2012

Fantastisk vejr for en hund som mig

De sidste par dage, har været helt fantastiske med hensyn til vejret. Højt solskin og fantastisk dejlig varme har betydet at jeg har nydt så meget som mulig af dagen udenfor i det gode vejr. Jeg kan løbe frem og tilbage over græsset indtil jeg bliver helt træt. Og når jeg bliver søvnig kan jeg ligge mig over på min pude for at snuppe en lur. Nogle ville nok sige at jeg er en lidt forkælet hund når nu jeg har en pude udenfor, men min mor fik en hel masse Lene Bjerre puder i julegave, så jeg fik en gammel en fra stuen til at ligge på.

Men de siger også at vejret skal fortsætte med at være godt resten af ugen, så jeg forventer at det bliver til en hel masse leg fra min side af. Min mor og far glæder sig også meget over solen. De siger i hvert fald at jeg er deres lille sol, så for mig er det jo på alle måder godt. Men de nyder også det gode solvejr, og sammen tilbringer vi mange timer i haven og på terrassen.

I går tog min far lækker italiensk mælkeis med hjem, som vi alle smagte på og nød i den dejlige varme. Jeg fik en klat is sat på næsen, så jeg var nødt til at bruge tungen til at få fat i det - det morede min mor og far sig meget med. Om aftenen grillede vi sammen med nogle gode venner, og en af dem ville gerne lege med mig i et stykke tid – jeg var lykkelig!

Men ellers glæder jeg mig til at nyde de næste par dage, og håber på at de bliver ligeså sjove, som de foregående.