Jeg går med hunden! Det er højdepunktet på min dag når jeg hører den sætning. Efter en dags afslapning i hjemmet er det dejligt at komme ud og få strækket benene. Nogle gange er det godt nok begrænset hvor langt der bliver gået. Når min ejer har travlt synes det ofte at blive en noget kortere fornøjelse.
Jeg burde indføre en form for tidsregistrering så de ikke kunne slippe af sted med at skulke fra deres pligter, uden at det havde seriøse konsekvenser. Det er vel kun rimeligt at en hund skal have sin daglige gåtur. Uden motion dur det jo ikke? Man bliver jo nød til at holde på formerne. Og vi ved jo alle at det ikke kommer af sig selv. Især ikke når man er hund, og dermed ikke kan styrer hvor meget man spiser. Jeg har slet ikke den slags selvkontrol. Jeg spiser blot hvad der bliver serveret. Om så det er mad ud af huset Viborg eller foie gras.
Hvorom alting er, så er det i hvert tilfælde fuldstændig essentielt for mig, at jeg for min daglige motion. Desuden er det jo også vigtig at jeg får noget frisk luft, og dagligt bliver forenet med naturen. Ligesom man høre det i kritikken af hvordan landmænd holder deres dyr unaturligt meget indendørs, kan et kæledyr såsom en hund jo også være indespærret i hjemmet, alt for længe af gangen. Jeg har heldigvis aldrig været ude for noget lignende selv, men en af nabohundene har da fortalt mig om hvordan en af hendes venner måtte tilbringe næsten en uge alene i et indelukke, fordi hendes ejere var på ferie. Bare tanken om på den måde at blive afskåret fra mine ejere og naturen giver mig myrekryb!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar