torsdag den 5. januar 2012

2 års fødselsdag og nu med egen blog

Velkommen til det første indlæg i min blog. Jeg er en hund på 2 år. Jeg ligner mest af alt en labrador. Men min mor er halvt golden retriever og halvt border collie, og min far er helt labrador. Det betyder min pels er lidt længere og det samme er mine ben. Det betyder også jeg har lidt mere krudt i bagen end en alm. labrador eller formel 1 labrador.

Jeg har plaget om at få min egen facebook profil eller blog i lang tid, og nu lykkedes det efter jeg havde 2 års fødselsdag d. 21. november 2011. Min ejer, der har Reklamebureau Viborg, gav mig endelig lov under betingelse af at det først skulle være når vi havde holdt juleferie. Men det er jo også til at leve med.

Det meste af december gik med at sove og spise for mit vedkommende. Jeg er heller ikke voldsomt bange for fyrværkeri, det får bare lidt skældud, hvis det larmer for meget.

Til jul fik jeg 2 stk aktivitetslegetøj og en masse godbider, og en pude af min onkel og tante, som jeg er blevet rigtig glad for.